DAGPLEJE
Vi har både kommunal og privat dagpleje. Her får byens yngste borgere en rigtig god start på livet i trygge rammer.
Vil du vide mere om vores dygtige kommunale dagplejere - se her
Vil du besøge vores skønne private dagplejer Heidi Hut - se her
BØRNEHUSET er en del af Bjerregrav Friskole. Det rummer børnehaven for de 3 til 6 årige og skolefritidsordningen for eleverne i skolens 0. - 3. klasse. I Børnehuset er det helt fundamentalt at børnene i børnehaven altid mødes med tryghed, varme og omsorg i dagligdagen. Det er grundlaget for at de holder af at være her. MOTORIK OG NATUR ER FOKUSPUNKTERNE i Børnehuset. Motorik - fordi børns motoriske udvikling ikke bare er vigtig i sig selv, men er tæt forbundet med deres mentale udvikling. Natur – fordi det er et oplagt udgangspunkt for at stimulere børns nysgerrighed og begyndende interesse for læring.
BJERREGRAV FRISKOLE
Bjerregrav Friskole er en friskole for børn. Det kan lyde banalt og indlysende, men sådan er det desværre ikke. Det kan ikke understreges nok, at friskolen er til for børnene. Det er deres behov for læring og personlig udvikling, der er skolens berettigelse. Dette er skolens udgangspunkt – både i de store linier og i dagligdagen.
Friskolen er grundlagt som lokalområdets skole. Ikke en folkeskole, men folkets skole. Der skal være plads til alle, og børnene skal lære at respektere forskellighed og se det som en styrke.